Skip to main content

Grafisk Design

Design Portfolio

Tag på en rejse igennem min design portfolio, hvor man kan opleve alle de designs som jeg har lavet igennem grundforløbet. Alt fra process, skitser, farvevalg – og selvfølgelig, helt hen til det færdige resultat, er blevet dokumenteret.

Illustrator øvelse

Her er nogle af de første opgaver vi fik i Illustrator. Vi lærte om de basale værktøjer, at rentegne, outline text med mere. Illustrator var et program som jeg kun havde prøvet en smule på grundforløb 1, så det var utrolig fedt at gå mere i dybden med programmet. Jeg ser kun frem til at udvikle mig endnu mere i Illustrator.

Burning Man logo

Til vores Burning Man magasin, skulle vi også skabe et logo til festivalen. Jeg researchede festivalen først og fandt ud af, at de gik meget op i lighed og fællesskab. Jeg endte med at lave den her form, som skulle repræsentere en flamme og tilføjede et lighedstegn i midten, for at repræsentere deres mangfoldighed. Efter at have testet logoet i sort og hvid, legede jeg rundt med forskellige nuancer af orange. Valget faldt på logoet til højre. Jeg brugte også en version af logoet uden cirklen som pagina i magasinet. Hvilket logo kan du bedst lide?

Bogcover med benspænd

Vi skulle fremstille et bogcover ud fra nogle benspænd som vi fik tildelt tilfældigt. Alle fik en bestemt farvepalette, to former og en titel. De to former jeg skulle forholde mig til var prikker og trekanter. Jeg valgte at tegne alt i Illustrator og lavede endda min egen brush for at illustrere prikkerne. Jeg gik med et mere abstrakt udtryk for at få en mere mystisk stemning, hvilket passede godt med farvepaletten. 

20 løsninger

Den her opgave satte ens kreativitet og udholdenhed på prøve. Vi skulle fremstille 20 løsninger til ét enkelt motiv. Jeg valgte en papirspose og eksperimenterede rigtig meget med farver, og hvordan de påvirker os. Jeg tegnede alt ned på papir først og brugte appen Adobe Capture til at scanne alle mine skitser ind i Illustrator. Det var rigtig sjovt at kunne slå sig løs og prøve nye ting af.